|
PES Manifesto 2009 (3. december 2008)
I mandags (d. 1. december 2008) skete der noget historisk for alle europas socialdemokrater. I Madrid vedtog repræsentanter fra alle EU's medlemslandes socialdemokraterne et samlet politisk oplæg for hele europa. Grunden til at der netop nu er blevet vedtaget sådan et politiske oplæg er naturligvis, at der er valg til Europaparlamentet d. 7. juni 2009.
Manifestet, somdet hedder på europæisk, indeholder politik på en lang række områder, som skal give et fælles billede af socialdemokraterne over hele Europa. En af de aller vigtigste paroler i dokumentet, er "People First". Vi har nu set i en årrække i mange EUlande, at borgerlige regeringer bruger socialdemorkatiske ord, og vinder magten fra befolkningen, som har svært ved at gennemskue politikken fra den borgerlige fløj. Det den borgerlige fløj i Europa gør er at sætte markedet over mennesket og dér siger vi socialdemokrater stop! Vi mener, at mennesket må komme i første række - altid.
Trods krise og økonomiske problemer i hele EU, er det vigtigt at vi ikke glemmer, at det er mennekser det handler om, når der laves hjælpepakker og lignende. Sundhedssystemer europa over, har lidt nød i mange år, som et resultat af borgerlige flertal i regeringerne rundt omkring. Nu hvor krisen er over Europa er det yderst vigtigt, at vi holder fokus på den høje standard på hospitalerne og tør investere, selvom pengene ikke hænger på træerne. Der er jo ikke færre mennesker, der bliver syge, bare fordi Europa er i økonomisk recession.
Stem socialdemokratisk til EP-valget d. 7. juni 2009.
 Indvandrerdebatten: Dialog frem for isolation (29. november 2008)
I disse dage kører der en livlig dialog om hvorvidt vi som statsmagt skal indgå dialog med ekstremister bosat i Danmark eller lade dem være i isolation hvor de så kan føle sig forladt af samfundet og på den måde lære af deres grusomme fejl. Jeg mener slet ikke denne diskussion burde finde sted.
Lørdag aften på P1 gæstede Naser Khader og Margrethe Vestager programmet Agenda. De to kunne hurtigt blive enige om at ekstremisterne skulle isoleres og ignoreres, hvis ikke de ville indordne sig reglerne i vores samfund. Og tanken og symbolikken er selvfølgelig helt i orden i disse udtalelser - i praksis er det bare at stikke halen mellem benene og finde den nemmeste løsning på et problem, der kan blive så alvorligt for Danmark, at ingen tør tænke på konsekvenserne.
Jeg mener ikke at isolation og negligering af denne lille gruppe af mennekser medfører noget positivt. Jeg mener, at vi som samfund bør tage os af alle og ikke kun dem, der kan finde ud af at indordne sig. Hvis vi skal have et helt samfund, er vi nødt til at tage ansvar og gøre hvad vi kan for at alle danskere - også dem med anden etnisk baggrund end størstedelen, føler at de er en del af samfundet og på den måde kommer til at føle et ansvar.
Hvis ikke det kan lade sig gøre at disse grupper får en følelse af danskhed og en lyst til at deltage i danskheden, og i forlængelse af det måske laver en form for kriminalitet, der er mod dansk lov og ret, må vi naturligvis bruge vores sanktionssystem og straffe gerningsmændene i samme omfang som alle andre.
I Danmark er vi alle lige for loven og der er ingen grupper, der skal have særbehandling på en måde som sandsynligvis gør mere skade end gavn. Derfor skal vi naturligvis indgå dialog med de ekstremistiske grupper, som vi så fint kalder de statsborgere af vores, som så mange andre lovbrydere i landet falder udenfor fællesskabet og er i en situation, hvor de føler sig nødsaget til at handle og bryde dansk lov og ret.
Det er forkasteligt, og derfor kan vi naturligvis heller ikke ignorere det og isolere grupperne, så de kan passe sig selv. Jeg tvivler på at de på den måde kommer til fornuft og mener, vi må tage os selv i nakken og tale til dem som mennesker og ikke tale om dem som fremmede.
Private kan ikke erstatte politiet
(7. november 2008)
Politiet i Danmark har monopol på magt og det skal de blive ved med at have. Søndag d. 2. november åbner Venste og Dansk Folkeparti op for muligheden for at privatisere nogle af politiets opgaver, såsom bilvask og fangetransport.
Idéen om at betjentene ikke skal bruge tid og resourcer på at vaske deres biler er naturligvis meget fornuftig, men når det kommer til om et privat selskab skal stå for at transportere fanger fra arresten til fængslet, stopper privatiseringsfesten.
Vi er nødt til at slå fast at kun én udbyder kan have opgaven om borgernes sikkerhed og tryghed. En privat familiefar skal ikke sætte sit liv på spil ved at transportere voldsforbrydere på tværs af landet, det skal kun de, der har en tilstrækkelig lang uddannelse i at tackle og have kontrol over tilspidsede situationer. Hvis først vi begynder, at uddele en del af det danske samfund, der er altafgørende for vores sikkerhed, er det gået for vidt. Vi må værne om borgernes sikkerheds- og tryghedsfølelse og det gør vi kun ved at sikre, at opgaverne ligger i de rigtiges hænder.
 DFs ideologi (28. oktober 2008)
Dansk folkeparti bygger deres politik på tre grundlæggende principper. For det første er deres politik henvendt til bestemte sociale grupper, hvorpå de gerne vil fremstå ansvarlige. Vi har specielt set det omkring ældrechekken, som efterhånden er blevet DF’s mærkesag og det de lægger meget af deres energi i – at kæmpe for de ældre.
Dernæst lægger partiet sig op af den store middelklasses primære holdning i tiden – liberal, ansvarlig økonomi. I de seneste år er det ikke unormalt at størstedelen af middelklassen er kommet til at betale topskat, hvilket betyder at flere og flere går ind for nedsættelse eller måske afskaffelse af topskatten. Dansk Folkeparti støtter som bekendt Venstre og det Konservative Folkeparti og dermed må vi konkludere, at de bekender sig til politikken om de skattelettelser, der konsekvent blev givet til den mest velhavende del af befolkningen.
For det tredje betror det forholdsvis nye parti sig til en anskuelse om at visse typer af mennesker er andre overlegne og derfor ikke har den samme ret til at være i landet, som os andre. Fremprovokeret af frygt for forandring har dette betydet et pres på den borgerlige regering og det danske samfund for en stram og hvad de vil kalde ”fair” udlændingepolitik.
De tre mærkesager for Dansk Folkeparti; det sociale, det liberale og det fremmedhadske, munder ud i en ideologi, som vi passende kan kalde for socialliberacisme.
Demonstration: usmageligt og ubetænksomt
(26. oktober 2008)
Lørdag d. 25 oktober var en usmagelig og ubetænksom demostration planlagt ved sandholmlejren. Med "usmageligt" og "ubetænksomt" mener jeg naturligvis i henhold til de mennesker, der bor i asylcentret. Tidligere offentliggørelser viser, at mange af asylsøgerne er psykisk ustabile, grundet det pres og den usikkerhed, der præger deres hverdag.
Demonstrationens budskab vil jeg ikke tage stilling til i dette indlæg, det er nærmere måden, som det er foregået på, jeg vil kritisere. Hvordan kan man være så ubetænksom, at man ikke engang overvejer konsekvenserne af demonstrationen for de mennesker det i virkeligheden handler om? Budskabet kunne efter min mening ligeså godt være udbredt på Christiansborg slotsplads, hvor dem, man vil påvirke holder til.
En anden gang må vi som samfund forvente, at arrangørerne af en sådan demonstration, tænker på sine medmennekser, uanset hvor stærkt man mener, sit budskab er.
 Sygehusdebatten:
Pas jeres arbejde på Christiansborg! (24. oktober 2008)
Torsdag aften i TV-midt/vest kunne hele den midt- og vestjyske befolkning være vidne til underkendelse og disrespekt. Flere folketingspolitikere udtalte, at den beslutning, som regionsrådet i Region Midtjylland havde taget vedrørende placeringen af et storsygehus i Vestjylland, var truffet forkert.
Det er forkasteligt og uforståeligt, når de midt- og vestjyske folketingspolitikere blander dig i regionernes arbejde og underkender deres beslutninger. Den nye struktur, der trådte i kraft d. 1. januar 2007, blev endda implementeret imens de konservative og venstre sad og stadig sidder ved magten. Trods det, var både den konservative Per Ørum (C) og forsvarsminister Søren Gade (V) i tv for at udtrykke deres utilfredshed med beslutningen.
Det er muligt at det havde været mere hensigtsmæssigt at lægge storsygehuset nærmere Holstebro, så de der kommer vestfra ikke har så langt til sygehuset i fremtiden, men christiansborg-politikerne må passe deres arbejde og lade regionsrådet passe sit. Hvis ikke de anerkender de beslutninger der bliver taget på regionsniveau, skulle de nok ikke have støttet op om strukturen, da den blev vedtaget i folketinget.
Det er utroligt og mindreværdigt, at erfarne politikere ikke forstår at rette sig efter konsekvenserne af deres beslutninger på højere niveau – også når det gælder deres egen landsdel. Tilbage er der kun at sige: Pas jeres arbejde på Christiansborg og lad regionsrådspolitikerne passe deres.
Amerikansk er amerikansk 
(21. oktober 2008)
Flyers, badges, plakater og time lange udsendelser på de mest sete kanaler. Valgkampen er ved at være på sit højeste og trods det, at der er adskillige tusinde kilometer til valgstederne, forhindrer det ikke hundredvis af danskere i at købe den dyre og lange rejse til staterne.
Det er naturligvis den amerikanske valgkamp, der er tale om. Der er danskere, der går ligeså meget op i den fjerne, langvarige valgkamp som de danske folketingsvalgkampe, når de virkelig spidses til.
I mine øjne er det noget hysteri, at gå så meget op i noget, man har så lidt indflydelse på. Ingen danskere har noget som helst at skulle have sagt i spillet om hvem, der bliver USA's næste præsiden og alligevel synes det meget vigtigt for rigtig mange danskere.
De fleste danskere støtter afroamerikaneren, Barrack Obama, da han er den mindst liberale/egoistiske/krigeriske kandidat af de to. Men ærlig talt, er han ligeså traditionel amerikaner som hans modkandidat John Mccain. Efter min mening er en amerikaner en amerikaner og der er ikke den helt store forskel i det store billede. Jeg mener, at det er formålsløst at bruge min tid på at støtte en kandidat, som jeg aldrig bliver enig med, og som i Danmark hører til på den yderste højrefløj på fordelingsaksen, sammen med andre danske yderliggående politikere.
Jeg lover at jeg nok skal følge med stemningen, når vi DSU’ere i Aalborg samles på Kastetvej 24 i Aalborg, kl. 19.00, tirsdag d. 4. november, men forvent ikke at jeg bliver hverken glad eller skuffet over hvilken kandidat, der vinder præsidentvalget i staterne.
 V-DF/EU: Stop politisk krig
Nu må det stoppe.
I det, der skulle forestille at være høj solskin og agurketid, er der dømt krig i dansk politik.
Krigen indeholder, præcis som alle andre krige, to aktører og et konfliktområde. I denne situation har vi at gøre med ikke mindre end det største parti i Folketinget og dets støtteparti i regeringssamarbejdet, Dansk Folkeparti og Venstre.
Konflikten omhandler naturligvis EU. Men ikke bare EU i almindelighed. Nej, konflikten er kompliceret og den almene borger har svært ved at gennemskue, om de to parter er parat til at give sig, så samarbejdet kan køre videre - en løsning ligger langt ude i horisonten.
Min bekymring er større end som så.
De to mest magtfulde partier i Danmark er i konflikt om noget så vigtigt for Danmark som Den Europæiske Union.
Når noget så grundlæggende for vores land er til diskussion, og enigheden ligger så langt væk, kan man kun stille sig det spørgsmål, om ikke de to (tidligere) turtelduer skulle komme ud af det ægteskab og overlade opgaven til nogen, der kan finde ud af at blive enige?
For mig er det med denne regering og dens støtteparti, hele tiden tvivlsomt, om vi får - eller hvornår vi får - en folkeafstemning om EU-forbeholdene, om vores udlændingepolitik kan forblive som den er, eller skal følge hvad EU-domstolen har fastslået, og om disse tvivlsspørgsmål betyder, at Dansk Folkeparti vil trække efterårets finanslovsforhandlingerne i langdrag og skabe mere konflikt end godt er, så de denne gang vil tage mere opmærksomhed og i sidste ende igen sørge for, at de øvrige partier ikke får noget at skulle have sagt på de vigtigste områder og vi igen må se vores samfund blive nedbrudt af den siddende liberale regering.
Nogle vil måske mene, at det er langt ude at frygte for velfærdsstatens overlevelse, idet konflikten indtil nu har omhandlet Den Europæiske Union, men bare vent - alt kan ske i en åben konflikt - en krig i dansk politik.
Budget: Hav tålmodighed og forståelse
Mandag gik byrådet i Aalborg Kommune i gang med de store budgetforhandlinger for 2009, og allerede før forhandlingerne er skudt i gang, ser det sort ud for kommunen. Samlet set skal Aalborg Kommune efter sigende spare over 130 mio. kr. ud af et budget på ca. 9 mia. Det lyder måske umiddelbart ikke af meget, men det betyder rent faktisk at mange af de områder, der i forvejen lider under regeringens politik som eksempelvis skole-, ældre og handicapområdet, må spare mere end hvad rimeligt er.
Kritikere vil måske stoppe op og tænke, at Aalborg har været styret af socialdemokrater for længe, og derfor nu ikke kan finde ud af at styre budgetterne. Her skal det lige nævnes, at det er enige byråd, der de to sidste år har stemt for budgetterne for Aalborg Kommune. Grunden til at kommunen har det ekstra svært økonomisk for tiden er bl.a. regeringens løfte om, at kommunerne samlet ikke må hæve skatten. Såfremt det sker, bliver kommunerne straffet hårdt og kollektivt.
Den borgerlige regering ønsker hele tiden at straffe og skære ned på det offentlige, og det går ud over den enkelte dansker. For Aalborg Kommune betyder det, at ud af de ca. 130 mio., der i alt skal spares på budgettet, er en stor del en straf fra staten, fordi andre kommuner i landet har set sig nødsaget til at sætte skatten op.
Aalborg Kommune har ikke sat skatten op i 19 år og skal nu straffes fordi andre gør det - sådan vil regeringen straffe og nedprioritere nærdemokratiet, for i stedet at opprioritere den centrale styreform, hvor alt bliver udstedt fra den mægtige statsminister og hvor borgmestrene ikke kan få lov til selv at bestemme, hvad der er bedst for borgerne i den enkelte kommune.
Det er dårlige tider for kommunerne i Danmark med den borgerlige regering, der holder kommunerne i stram snor. Så hav tålmodighed og forståelse, når 31 frustrerede byrådspolitikere, sætter hovederne sammen for at finde den bedst mulige måde at skære over 130 mio. kr., så det går mindst ud over de borgere, som politikerne tjener hver eneste dag i kraft af deres mandat i Aalborg byråd.
Jeg ved i hvert fald, at Socialdemokraterne i Aalborg vil gøre sit til at sikre borgernes ve og vel, når regeringen åbenlyst vil det modsatte.
 Offer for mediestorm
KOFOD: Medierne har de senere år udviklet en sørgelig tendens. Når der er en alvorlig sag på dagsordenen, hvor der både er en gerningsmand og en forurettet, forsøger man i højere og højere grad at få fat på offeret i sagen.
Det optimale for pressen er ikke længere at finde en syndebuk, men i ligeså høj grad at få fat på det, sandsynligvis, pressede og måske psykisk belastede menneske, der er udgør den ene halvdel af episoden. Det gør de for at udspørge offeret i en tid, hvor han/hun har allermest brug for at være sig selv og komme sig over gerningen.
Senest har vi set sagen om Jeppe Kofod og den 15-årige pige, der havde sex på DSU"s påskekursus.
Sagen er grotesk, men ikke desto mindre gør medierne det endnu værre, end det i forvejen er. Ugebladet Se og Hør har bragt en direkte efterlysning af pigen fra påskekurset. Det er fuldstændig usmageligt.
Hvor er den danske fornemmelse blevet af? Det her minder mest af alt om amerikanske tilstande. Det er simpelthen ikke rimeligt at en 15-årig pige skal være offer for mediestorm.
De danske journalister må tage sig selv i nakken og spørge hver gang, de gør noget til en lignende sag: Går jeg over stregen denne gang?.
|
Som hovedregel sender jeg altid mine forsideindlæg til avisernes debatredaktører i håb om at de bliver trykt.
Efterhånden som jeg får skrevet flere og flere læserbreve, vil de ældste ligge her i arkivet |
