Forside

     

Rigtige socialdemokrater stemmer IKKE på DF
(d. 18. september 2009)



D. 18. september kunne man på 24Nordjyske se et indslag, hvor flere
lokalformænd for Dansk Folkeparti udtaler, at de vil støtte et rødt
flertal med socialdemokraterne i spidsen til et kommende
folketingsvalg. Det begrunder de med, at rigtige socialdemokrater
stemmer på DF.

Her må jeg bare erklære mig fuldstændig uenig. Hvis man
udtaler det, er det fordi, man slet ikke ved hvad DF støtter af
forslag i folketinget. DF stemmer for forringelser på ældreområdet, på
trods af, at de siger noget andet, og stemmer for skattelettelser, der
betyder, at de dårligst stillede borgere bliver straffet økonomisk og
der kan nævnes mange flere eksempler og det er på ingen måde
socialdemokratisk.

Socialdemokraterne har nu siden de sidste
skattelettelser blev vedtaget i folketinget proklameret, at de ikke
vil piske de svageste i samfundet. De, der i forvejen har en stram
økonomi skal ikke betale for de riges fine rødvin. Jeg skal ikke kunne
udelukke, at nogle socialdemokrater lader sig forvirre af de uklare
signaler fra DF, der siger ét og gør noget andet, men jeg kan love, at
der er stor forskel på de to partier, og jeg håber og tror aldrig, at
de to ledelser på Christiansborg vil arbejde sammen.

Sagen er, at Dansk Folkeparti er et parti, der har det hele i munden og snyder
deres vælgere. Derfor håber jeg meget, at vælgerne og DF’s
lokalformænd i Nordjylland ser realiteterne i øjnene og at de, til
Kommunal- og regionsrådsvalget, stemmer på det parti, der i
virkeligheden varetager deres interesser og deres bedre ve og vel.

 

Der er nogen, der har sovet i timen! (d. 17. september 2009)

Hvad går der af skole og kulturudvalget i Aalborg Kommune, når de vil
spare 4,7 mio. kroner på Ungdomsskolen i Aalborg. Ungdomsskolen gør et
rigtig godt stykke arbejde og har betydning for en masse unge mennesker i Aalborg Kommune.


Et af de områder, som jeg mener, er et at
de centrale er Ungdomsklubberne. Jeg kunne godt tænke mig at vide om
nogle af de politikere, der sidder i udvalget, overhovedet har været i nogle af de klubber? Hvis de havde det, ville de med garanti have forstået, at en besparelse, der muligvis betyder lukning for en af
klubberne, er mere end skandaløst.

Det er ikke kun skandaløst for en masse unge mennesker, der har behov for et sted at tage hen og ”hænge ud” om aftenen, det er også skandaløst for en kommune, der vil se fremad og forebygge eksempelvis ungdomskriminalitet og socialt udsatte borgere. Nu må skole og kulturudvalget lære at tænke langsigtet og tænke på andet end tal. Jeg håber meget, at udvalget finder en løsning
og redigerer budgettet, så Ungdomsklubberne ikke bliver rørt i denne
omgang og at udvalget skriver sig bag øret, at Ungdomsklubberne ikke
skal røres i fremtiden.



Fogh er selv skyld i øget spin i dansk politik
(d. 17. maj 2009)

Den 14. maj bringer Politikens netavis en artikel, der beskriver hvordan Fogh føler, at han blev psykoanalyseret af diverse politiske kommentatorer hver gang han havde udtalt sig til pressen.

Fogh har sat rekord i antal spindoktorer ansat under statsministeriet mens han har været statsminister og netop dér ligger svaret på hvorfor programmer som ”Mogensen og Kristiansen” opstår.

Danskerne ved udmærket godt, at Fogh siger ét og gør noget andet. Dansk politik har udviklet sig således, at almindelige mennesker har behov for en analyse af ordene fra statsministerens mund for at forstå, hvad der reelt bliver sagt, og hvad det så betyder for borgeren. Så stop med dit brok, Anders Fogh Rasmussen – du er selv skyld i, at befolkningen har brug for en tolk, hver gang du udtaler dig.

Sæt ikke prisen op på cigaretter (20. april 2009)

Regeringen og Dansk Folkeparti er kommet i nød og eneste udvej ser de er at sætte afgifterne op på cigaretter for at indtjene de millioner kroner der kræver at sænke multimedieskatten. Det er ikke vejen frem. Det er muligt, at det giver flere penge i statskassen, at hæve afgifterne, men det gavner ikke på nogen måde samfundet som helhed. Der vil nogen nok mene, at det vil gavne sundheden, og det er naturligvis også rigtigt, men vi er nødt til at tænke på hvilke konsekvenser det også kan få.

Alle ved, at det er usundt at ryge og de, der stadig ryger, er de, der har råd til det og er ligeglade med deres helbred, eller de, der har så lav en indkomst, at de ikke har hverken overskud til at gå ind i et projekt rygestop, når der er så mange andre ting i hverdagen, der skal passes. Ergo er det eneste, vi får ud af højere afgifter en flok velhavende, der fortsat vil ryge og en masse borgere med lavere indkomst, der bare vil blive presset endnu mere rent økonomisk.

Det er ikke ønskværdigt i et samfund som i Danmark, at de svageste skal have det endnu værre. Derfor – hæv ikke afgifterne på cigaretter – det gør mere skade end gavn.

Hash-købere har blod på hænderne (28. marts 2009)

Bandekrigen i hovedstaden er nu så opildnet, at ingen, hverken politi, politikere eller den danske befolkning, ved hvad de skal stille op. Vi sammenligner situationen med rockerkrigen i 1990’erne, og lighederne er da også til at få øje på.

Skyderier og voldsovergreb er blevet til hverdag i Københavns gader og for mig at se, er der kun én reel skyldig gruppe blandt de implicerede – Hash-brugerne.  Når en uskyldig gymnasieelev går ned til sin lokale pusher, støtter han/hun indirekte det Hash-marked, som der er så meget kamp om.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) udtalte tidligere, at alle de, der ryger hash, har blod på hænderne og er store syndere i sagen om bandekriminaliteten og det kan jeg kun være enig i. Hvis vi alle stoppede med at købe stoffet, ville der intet marked være for det og krigen mellem de to grupper vil forsvinde på ingen tid - de ville ikke have noget at kæmpe om.

Vi ved, at der er tusindvis af mennesker i Danmark, der ryger HASH jævnligt, og det er drenge, piger, unge, gamle – alle slags mennesker. Opråbet herfra er, at vi alle genovervejer vores handlinger og tænker over hvilke konsekvenser det har for vores fælles sikkerhed og samfund.

 

Peberspray - En uheldig glidebane (7. februar 2009)

Når Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard går ud i pressen, lørdag, og mener at alle har ret til at købe en peberspray, er vi ude i en meget uheldig glidebane. Forslaget udspringer af, at det i weekenden kom frem, at flere og flere danskere kører over grænsen til Tyskland og køber et våben, som pebersprayen må være at betragte som, fordi de føler sig utrygge i det danske aften- og natteliv.

Det er naturligvis beklageligt, at der i stigende grad er danske borgere, der ikke føler sig trygge i det danske samfund, men løsningen på problemet er ikke at lovliggøre flere våben – tvært imod. I dette tilfælde hjælper det naturligvis ingenting at give flere våben til danskerne, men derimod at tildele politiet nogle flere ressourcer, så de kan sikre vores hverdag og kun et fåtal skal være utrygge.

Dansk Folkepartis forslag er endnu et godt eksempel på deres evige lette og uduelige løsninger på komplekse problemer. Hvis vi først lovliggør et farligt våben som pebersprayen, hvad bliver så det næste, når vi finder ud af, at det ikke var det, der var løsningen på problemet? Skal vi så til at lovliggøre store knive og i sidste ende pistoler? Hvis ikke man sætter ind, der hvor de reelle problem er – politiets ressourcer – får vi ikke løst problemet og jeg vil næsten garantere at ingen dansk statsborger bliver mere tryg af, at pebersprayen bliver gjort lovlig i Danmark.

 

Op på barrikaderne! (2. februar 2009)

Skattekommissionen foreslår i dag, at de studerende skal være med til at finansiere skattereformen, hvilket er dybt tåbeligt. De studerende er den gruppe på overførselsindkomst, der i forvejen får allermindst i ydelse og det vil derfor være fuldstændig urimeligt, at vi nu skal være med til at finansiere direktørernes skattelettelser. Jeg mener, det er en farlig glidebane for Danmark at komme ind i, hvis det i fremtiden bliver sådan, at lavindkomstgrupperne skal betale for de riges middagsbord, og selv må leve af pasta og ketchup. Det er at vende tingene helt på hovedet.

Som forslaget fra skattekommissionen ser ud lige nu, vil det betyde for de studerende, at vi selv skal ud og betale for de sidste to år af vores uddannelse – altså låne rundt regnet 200.000 kr., der skal betales tilbage efter endt uddannelse. I Danmark slår vi ofte et slag for lige uddannelse for alle og vi er stolte af, at vi har en ungdom, der uanset baggrund i stigende grad får en videregående uddannelse. Men med forslaget fra skattekommissionen er det slut med gode statistikker om den danske ungdoms høje uddannelsesniveau.

Forslaget vil tvinge tusindvis af unge til at droppe det at tage en videregående uddannelse, da en stor del af ungdommen ikke har mulighed for at låne et så stort beløb, som dybest set er et forbrugslån – eller rettere sagt et levevilkårslån – et lån der sikrer en nogenlunde levestandard i studietiden. Desuden vil det betyde at en stor del af de unge, der allerede går på en videregående uddannelse nu, ikke vil færdiggøre den og altså have spildt 3-5 år på at opnå noget, der senere viste sig umuligt rent økonomisk.

Hvis skattekommissionens forslag bliver aktuelt og trækker op til vedtagelse i folketinget, må jeg opfordre til, at vi går på barrikaderne for at undgå den skam, der vil lægge sig over Danmark den dag, alle ikke har lige muligheder for at uddanne sig og bryde sin sociale arv. For at kæmpe for de, der ikke har råd til at tage en uddannelse i et moderne land som Danmark og for de, der meningsløst må stoppe deres uddannelse uden eksamensbevis. Jeg er parat til at kæmpe for min medstuderende og såmænd også for min egen uddannelse.

 

Mindre pisk - mere gulerod (26. januar 2009)

Så er de borgerlige ude med pisken igen. Denne gang er det et forslag fra de Konservative om, at skære i børnechecken, hvis forældre til børn, der taler dårligt dansk, ikke lader børnene deltage i ekstra sprogundervisning i børnehaven. Forslaget er støttet af Venstre og Dansk Folkeparti. Endnu engang ser vi hvordan det borgerlige flertal vil bruge sanktioner frem for en positiv incitamentstruktur, der belønner i stedet for at skære i sociale ydelser.

Naivt tror de borgerlige, at økonomiske sanktioner hjælper på bedre integration og arbejdsløshed, men hvordan kan den tanke dog strejfe selv et borgerligt sind? Hvordan kan man tro, at et menneske får mere overskud til at følge sit barn til ekstra danskundervisning eller søge et arbejde, hvis man skærer i disse menneskers grundlæggende levevilkår.

Det er da meget muligt, at det handler om småpenge for de rige borgelige, men så skulle de måske prøve at leve med en indkomst på under 200.000 - så ville de med garanti værdsætte den offentlige hjælp og finde ud af, at det ikke giver mere overskud, at blive fattigere og fattigere, fordi man i forvejen ikke har den tid og det personlige overskud, der skal til for, ifølge de borgerlige, at være en respekteret dansker.

Min bøn herfra er, at vi behandler alle danske statsborgere som værdige mennesker og laver en incitamentstruktur i Danmark, der sikrer, at vi har lyst til at gå på arbejde og har en interesse i at vores børn bliver gode til dansk før de kommer i skole. Alt det uden, at skære i vores velfærdsrettigheder, som vi har set gennem længere tid, og uden uretfærdigt at straffe vores medmennesker i en sag, hvor det ikke kun er dem selv, der bærer ansvaret, men os alle.

 

Stop den ulidelige jammer 
(15. januar 2009)

Nu har der konstant i nyhederne siden onsdag morgen lydt en stor kritik af Helle Thorning Schmidt og Socialdemokraternes forslag om at sætte et loft over bankdirektørernes løn på 2,5 mio. kr. om året. Jeg er meget uenig i kritikken.

Nu ser vi langt om længe Socialdemokraternes mod og vilje til at melde noget ud i pressen, som for nogle i det danske samfund opfattes som en meget upopulær sag. Kritikken er fuldstændig uberettiget og kommer formentlig kun fra den mest velhavende del af befolkningen.

Jeg har personligt svært ved at sætte mig ind i problematikken, når jeg sidder med en indkomst på knap 100.000 om året og så der samtidig er nogen, der tillader sig at ynke med de, der går et millionbeløb i løn om året.

Selvfølgelig skal dine og mine skattekroner ikke gå til bankdirektørernes løn i form af det løft som bankerne skal have i forbindelse med den økonomiske krise og tilhørende bankpakke. Den eneste måde, vi garanterer det på, er ved at lægge et loft over de bedst betaltes lønninger.

Der sidder nogle bankdirektører rundt om i landet, der vil gå væsentlig ned i løn, men vi må ikke glemme, at 2,5 mio. er langt mere end hvad gennemsnittet tjener i den danske befolkning og at det må betragtes som et luksus-problem hvis man klager over at gå en mio. eller tre ned i løn om året for til gengæld at sikre, at de fælles indbetalte penge på statens konto i form af skattekroner, ikke ryger ned i lommen på de rigeste i landet.

Når der adskillige gange i træk de sidste par dage er skudt kritik mod Socialdemokraternes forslag gennem medierne, er det ikke en tilfældighed. Medierne i dag, og specielt tv-mediet, er præget af akademikeres fingeraftryk på alt. Alle sammen mennesker, der får en klækkelig sum i løn.

Jeg glæder mig personligt til at se en almindelig dansker i studiet på TV2 eller TV2 News, så vi kan se nogle andre synspunkter på TV, end de rigestes - jeg tvivler på, det bliver indenfor den nærmeste fremtid. Jeg er sikker på, at piben ville få en anden lyd, hvis den brede befolkning blev spurgt, om de synes, at vores skattekroner skal brødføde direktører eller ej - jeg ved godt hvad jeg mener om den sag i hvert fald.



Hold jer til realiteterne!
(5. januar 2009) 

Så skete det en gang til. En debat om et opsat, muligt, ikke opstået reelt problem, fik her til morgen spalteplads i aviser og sendetid i TV.  Jeg omtaler naturligvis den omstridte tørklædedebat, om hvorvidt kvindelige dommere skal have lov til at bære tørklæde i en retssal og den her til morgen omtalte debat om hvorvidt den danske folkeskole skal tage forbehold for religion og kulturer - i dette tilfælde jøder og palæstinensere.

I begge sager drejer debatten sig om opsatte problemstillinger, som ikke har nogen som helst bund i virkeligheden. De der starter debatterne må skamme sig over at bruge mediernes og danskernes tid på at diskutere uvirkelige og principielle episoder, når mange andre ting trænger til at komme frem i lyset. Eksempelvis har vi et stigende fattigdomstal i Danmark, vores land er i krig som aldrig før og vi har et sygehusvæsen, som er ved at bukke under for den stigende privatisering i sektoren. Disse er efter min mening langt mere vigtige at få en offentlig debat om, end hvorvidt en kvinde eller et barn om x-antal år har brug for særbehandling i det danske samfund.

Andet er der vist ikke tilbage end at sige: hold jer til realiteterne og lad os koncentrere os om hvad der foregår nu og ikke hvad der måske kommer til at ske i fremtiden.

 

Godt gået, Claus Hjort
(13. december 2008)

Endelig har beskæftigelsesministeren, Claus Hjort Frederiksen (V), fundet ud af at det ikke er hensigtsmæssigt, at ledige skal sende fire jobansøgninger om ugen for stadig at være berettiget til dagpenge - godt gået Claus Hjort. Det tog sin tid før det gik op for dig, at man som ledig ikke får noget ud af at sende ansøgninger fuldstændig uden baggrund for at søge et givent job. Det er meget positivt, at ministeren indrømmer sine fejl og nu laver reglerne for retten til dagpenge om.

Men, men, men. Som politiker er man nødt til at lytte til de forurettede i den givne sag, og det er ik
ke hvad Claus Hjort har gjort i dette tilfælde. I alt for lang tid har LO og de ledige råbt op om, at reglerne omkring retten til dagpenge er tåbelige, men først når arbejdsgiverne begynder at sige det samme, tager Claus Hjort det alvorligt.

Vi kan ikke have en minister, der kun tager de alvorligt, der efter ministerens mening gør noget direkte nyttigt for samfundet. Vi kan ikke have en beskæftigelsesminister, der ikke interesserer sig for det område og de mennesker det drejer sig om. Tag dig sammen Claus Hjort, og må du i fremtiden indrømme flere af de fejl, du går og laver. 



Du kan læse flere indlæg under fanebladet "Arkiv".

Velkommen til min hjemmeside

 

lisbethlauritsen.dk

 

Her vil du finde kommentarer på aktuelt politisk nyt og stifte bekendtskab med nogle af de ting, jeg arbejder med indenfor politik.

lisbethlauritsen.dk © 2008