Politik

     

Det mener jeg om...

 

 

Billig offentlig transport


Jeg mener, at vi bør efterstræbe en offentlig transport, der er så billig som mulig. Jeg taler ikke for offentlig transport, der er fuldtændig gratis, fordi erfaringer viser, at gratis kollektiv trafik kun medfører, at cykelister og fodgængere tager bussen og det er ikke ønskværdigt, når vi vil have et samfund, der er så miljøvenligt som muligt.


 

Gratis tandlæge

Undersøgelser viser, at man kan bestemme social status ud fra tandhygiejnen. Jeg mener ikke det skal være økonomien, der skal afgøre om man vælger tandplejen fra. I mine øjne er der ingne forskel på, om det er tænderne eller tåneglende, der er nognet galt med - en læge skal se på begge dele og samfundet skylder at investere i noget, der har så grundlæggende en betydning for vores sundhed og velvære.



Sæt ikke afgifterne op på tobak

I disse dage bliver rygning og ikke mindst  rygeforbud diskuteret vældigt landet over. Nogle mener at rygning bør forbydes offentligt for det fælles bedste og andre mener at rygerne er et forfulgt folkefærd, der snart ikke kan få ro til at gå på gaden. Jeg mener ikke at rygning skal forbydes på alle offentlige steder, men mener at det er helt okay at forbyde det i alle offentlige bygninger. Samtidig vil jeg understrege, at jeg mener det vil være en katastrofe for de socialt svagt stillede i vores samfund at sætte afgifterne op med ca. det dobbelte på tobak. Pisk i form af en mere stram økonomi, vil ikke få flere af de, der ryger til at droppe rygetrangen og komme videre, men nærmere få dem ud i en meget vanskelig økonomisk situation og det er ikke ønskværdigt for et samfund.




Ingen sekularisering tak

Som overskriften så fint beskriver, er jeg imod sekularisering - adskillelse af kirke og stat. Grunden til dette, er at jeg ikke ønsker amerikanske tilstande i Danmark. I USA er der ingen til at kontrollere religionen og den kan dermed frit blande sig i politik, både lokalt og nationalt. Hvis vi i Danmark fritstiller religionen, vil vi i højere grad se en indblanding i politik fra kirkens side og det er ikke det jeg ønsker, som demokrat.



Gulerod frem for pisk

Danmark har de senere år haft en tendens til at piske de svage i vores samfund for at give dem incitament til at gøre det, som alle vi andre mener er en selvfølge. Vi kan tage eksemplet med arbejde. Vi har en naturlig interesse i at så mange som muligt skal i arbejde, da efterspørgslen på arbejdskraft er høj. Alligevel er der nogen i vores samfund, som ikke overkommer at komme på arbejdsmarkedet. Jeg er absolut tilhænger af, at vi hjælper med en lille gevinst ved at påbegynde et job eller en uddannelse frem for at skære i overførselsindkomsterne. Mit konkrete forslag på det her område er at give et større fradrag de første 6 måneder til de, der kommer på arbejdsmarkedet. Det vil samsynligvis motivere nogle til at tage et arbejde, og ikke piske dem til det.



Differentieret moms på fødevarer

Sunde fødevarer er essentielt for en sund befolkning. Derfor mener jeg, atvi bør sætte afgifterne på sunde fødevarer ned og sætte dem tilsvarende op på de usunde fødevarer.



EU - afskaf forbeholdene

Det europæiske samarbejde er essentielt for Europa og for Danmark. Langt de fleste beslutninger, der bliver taget i folketinget, kommer som direktiver fra EU. Jeg mener, vi bør fortsætte og udbygge det europæiske samarbejde og dermed også afskaffe de fire forbehold, da de forhindrer Danmark i at være med til en række beslutninger i Europaparlamentet.



Ligestilling

I Danmark er der meget få kvinder repræsenteret i erhvervsbestyrelser og på andre vigtige poster. Jeg mener at vi bør gør op med kulturen og lade kvinderne komme til. Jeg er imod kønskvotering, da det ikke tager højte for kvinders kvalifikationer, men bare tvinger posten på et andet køn. Intet andet end at sige - kæmp kvinder - vi kan jo sagtens!



Internationalt

Jeg hører til de, der mener at Irakkrigen var en katastrofe. Hvis man på den måde trodser FNs beslutninger, viser man kun underkendelse og på den måde får vi aldrig en international orden og fred. Jeg mener vi bør arbejde sammen i FN med det formål at sikre fred i verden. Det er på alle måder utilgiveligt, at agere på egen hånd i forhold til andre lande - med samarbejde kommer vi kun længst.



Privatisering nej tak

I Danmark har der været stigende tendens til at privatisere offentlige opgaver. Tanken om at konkurrencen skal få prisen længere ned på den offentlige ydelse, er meget god - i teorien. I praksis holder det bestemt ikke.
Det er ikke ukendt at en privat virksomhed skal have profit for at kunne overleve. En ting det offentlige ikke nødvendigvis behøver på den givne konto. Det betyder at private virksomheder er nødt til at slægge på servideniveauet for til gengæld at have en større indtjening til lønninger og andet. Jeg mener ikke privatisering er den rette løsning på alle offentlige områder, men afviser ikke, at det kan være optimalt i nogle situationer.



Jeg vælger velfærd

Debatten var skarp under folketingsvalgkampen 2007. Ordene lød: Velfærd eller Skattelettelser - vi vælger velfærd. Herunder må jeg slutte mig til socialdemokraternes slogan under valget - jeg vælger også velfærd frem for skattelettelser. Vi har set gang på gang, at vi ikke kan få begge dele, så lad os nu se alvoren i øjnene. Lad os bevare topskatten som den og og stop skatelettelserne til de rigeste.



Ingen brugerbetaling på uddannelse

I Danmark skal alle have fri og lige adgang til uddannelse. Derfor er jeg også imod den stigende skjulte brugerbetaling, der er på uddannelsesinstitutionerne i disse år. Vi ser en tydelig tendens til at stadig flere og flere skoler opkræver penge for print og små studieture i stor stil. Som gymnasieelev oplever man flere gange om året at skulle betale mindre beløb for at bruge skolens faciliteter. Det er ikke rimeligt, da det i sidste ende forhindrer lige adgang økonomisk set. Vi skal krøve som samfund at alle har mulighed for at få en uddannelse og at det ikke er pengepungen, der afgør det unge menneskes fremtid.

 
En mere rummelig folkeskole


I dag er den danske folkeskole i stor stil indrettet til piger. Indlæringsmetoden er ensformig og stillesiddende. Jeg ønsker at folkeskolerne rundt omkring i landet i højere grad har mulighed for at vælge deres egen profil, så vi med tiden får eksempelvis både idrætsfolkeskoler og musikfolkeskoler. På den måde hindrer vi også at nogle forældre føler sig nødsaget til at indskive deres børn i en privatskole, for at få opfyldt deres krav til læringsmålene.

 

 Bevar topskatten

Jeg hører til de der til stadighed mener, at topskatten skal bevares. Danmark får betydelige indtægter på bekostning af de, der har overskud og tjener mest i det danske samfund, og sådan bør det være. Dog skal det nævnes at der i de senere år er flere og flere, der er kommet til at betale topskat, og vi er generelt set blevet rigere end da topskatten blev indført. Derfor mener jeg også at vi bør se på at hæve topskatten nøjagtig så meget, at eksempelvis håndværkere ikke kommer til at betale topskat af deres løn for hårdt fysisk arbejde, men det derimod er direktøren i det store firma, der kommer til at give lidt af sit overskud til os, der ikke har så meget at gøre godt med.

 

 

Jeg anbefaler:

 


Til EP-valg 2009

 

- Dan Jørgensen

- Ole Christensen

 


Til kommunalvalg 2009

Aalborg Kommune

 

- Rasmus Brask Sørensen

- Thomas Kastrup

- Anna Kirsten Olesen

 


Til regionsrådsvalg 2009

Region Nordjylland

 

- Helle Andersen

- Ulla Astman

 


Til Folketinget

 

- Ane Halsboe

- Rasmus Prehn

 

lisbethlauritsen.dk © 2008